RÅDGIVNING OG SPARRING

- for ledere på individuelt og organisatorisk niveau

PASSION FOR UDVIKLING

Jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker og organisationer og skabe
en positiv forandring gennem tillid, ærlighed og langvarigt engagement.


Mit navn er Kristian Lomborg. Jeg har diplom i ledelse, er certificeret coach og
har derudover mange års ledererfaring, hvilket har givet mig en dyb indsigt i
mennesker, relationer og organisationer.

I august 2024 er jeg startet på uddannelsen til psykoterapeut.


Jeg motiveres af og glædes over at se mennesker lykkes i en kompleks verden,
hvor der stilles store krav, både privat og professionelt.


Hvis du tænker, jeg kan gøre en forskel for dig og din organisation, så kontakt
mig allerede i dag for en uforpligtende samtale.

NYHED: KONCEPTET COPE


Få fyldt rygsækken med værktøjer til at klare en tiltagende kompleks hverdag med pres på kompetencer og beslutningsevner. Giv dig selv og/eller dine medarbejdere en kickstart med en livsforandrende rejse, der tager udgangspunkt i personlig udvikling. I COPE kobles ro, natur og bevægelse for  at opnå øget selvindsigt, mental modstandskraft og bevidsthed om personlige værdier.


COPE er et stressforebyggende mestringsforløb bestående af blandt andet stressforedrag, vandretur i Norges fjelde, personlige coachingsamtaler og feedback til arbejdspladsen – alt sammen med fokus på personlig udvikling og værktøjer til at opnå den ro i krop og tanker, der kan sikre et langtidsholdbart, bæredygtigt arbejdsliv.


Datoer for næste COPE-forløb er på vej


Hvis du/I ønsker at deltage som firma eller gennemgå et intensivt individuelt forløb, kan COPE tilpasses specifikt til netop dit/jeres behov.


To cope - et foredrag om stress

Introduktion til COPE

Fjeldvandring – fire dage i Norge

Individuelt forløb

Samlet opfølgning

Feedback til arbejdspladsen

LEDERSPARRING

– er en praksis, hvor en leder mødes med en erfaren leder for at diskutere udfordringer, strategier og muligheder i lederskabet. Målet er at give lederen et trygt og reflekterende rum til at udvikle og styrke de ledelsesmæssige færdigheder. 

LEDERMENTORING

– består af en erfaren leder, mentor, der vejleder og støtter en mindre erfaren leder, mentee. Mentor deler sin ekspertise, giver råd og feedback samt hjælper med at udvikle og styrke mentees ledelsesmæssige evner og karriere.

LEDERCOACHING

– involverer en professionel coach, der arbejder med en leder for at styrke dennes ledelsesmæssige færdigheder, selvbevidsthed og præstationer. Gennem samtaler, øvelser og feedback hjælper coachen lederen med at opnå mål, tackle udfordringer og maksimere lederpotentialet.

ORGANISATORISK UDVIKLING

I organisatoriske udviklingsprojekter er klar kommunikation og forandringsledelse altafgørende for succes, og derfor er det vigtigt at være helt bevidst om at sikre professionel gennemførelse af de aktiviteter, der skal til for at opnå projektets vision og mål.


Hvis du står over for et større organisatorisk eller strategisk projekt og mangler en kompetent og uafhængig konsulent, så står jeg klar. Jeg kan hjælpe med at få gennemtænkt alle vigtige aspekter i projektet, tage projektlederrollen eller indgå som sparringspartner.

LEDERSPARRING OG -RÅDGIVNING

Det er naturligt, at tvivlen sætter ind i situationer med behov for gennemførelse af større organisatoriske forandringer. Dette kan gøre dig usikker og medføre, at du ikke får handlet.


Jobbet som leder kan til tider være forbundet med ensomhed, overtænkning samt manglende sparring og feedback på din ledelsesstil. Jeg kan hjælpe med sparring og rådgivning, hvor vi i fællesskab får reflekteret, så du bliver kvalificeret til at handle på det, du står overfor.  


Er du interesseret i sparring og rådgivning, så kontakt mig for en uforpligtende samtale. Hvis du derefter er interesseret i min hjælp, giver jeg et bud på pris og varighed, alt afhængig af opgavens omfang.

LEDERMENTORING

Som ny leder eller leder i nyt job kan de opgaver og ledelsesmæssige beslutninger, der lander på dit bord, virke overvældende. Du har fået et ansvar tildelt og mål, der skal opfyldes, samtidig med at du skal have skabt en relation til medarbejdere og kolleger. Det har jeg erfaring med fra mine lederjobs, og jeg står derfor klar som mentor for dig, der til tider finder det hele nyt og uoverskueligt. Det får vi styr på.

Et mentorforløb vil typisk strække sig over cirka seks måneder. Det er en kombination af faste aftaler og muligheden for at kontakte mig, hvis du står og har brug for et godt råd.


Hvis du tænker, at mentoring kunne være noget for dig, så kontakt mig for en uforpligtende samtale. Hvis du derefter er interesseret i min hjælp, giver jeg et bud på pris og varighed, alt afhængig af opgavens omfang.

LEDERCOACHING

I coaching er grundtanken, at du som leder selv har de mentale ressourcer, der skal til for at skabe forandring og løse de udfordringer, du står overfor.


Vi er alle drevet af vores kerneværdier, og jeg vil som coach hjælpe dig med at finde frem til netop dine værdier og sikre, at de bliver bragt i spil i de handlinger, du foretager dig.


Værdien i coaching skabes i den proces, der sker for dig mellem sessionerne, og derfor vil du fra gang til gang få opgaver for, som du skal arbejde med.


Som udgangspunkt vil et coachforløb være fordelt på fem sessioner hen over cirka fire måneder. Jeg anbefaler, at vi mødes fysisk på din arbejdsplads,
eventuelt kombineret med online sessioner.